top of page
CASE: ARLA MESSEKONCEPT
Arla messekoncept: Landmandscaféen
Udfordring
Der skal præsenteres mange forskelligartede produkter under et brand, som tidligere, på messer, er kommunikeret i en meget corporate stil. Det ønskes endvidere, at konceptet kan have en lang levetid.
Løsningen: Landmandscaféen
Vi udtænkte konceptet, som tager udgangspunkt i, at Arla er ejet af landmænd. Vi ville gerne væk fra det corporate og meget varierende udtryk. Der var behov for et samlende koncept, som har en lang levetid, og som kunne fortælle historien om, at Arla er ejet af landmænd, at der er mennesker bag!
Hvad nu, hvis landmænd skabte en trendy café?
Vi skabte landmandscafé-løsningen, og Arla gik ”all in” på konceptet, som blev krydret med alt det, som hører en landmandscafé til: En central lade med genbrugstræ og halm, plancher med ægte halm, kridttavler med forskellige håndskrevne budskaber, stald lamper og stole skabt af gamle traktorsæder. Lamper i loftet skabt at genbrugte mælkejunger, rustikt langbord, trægulv, sixpences til messepersonale med strå i mundvigen, gummistøvler og forklæder, som naturligvis blev suppleret med aktiveringsmateriale, bestående af konkurrencer om økologi, kommunikeret på skilte, iPads og flyers.
Resultaterne: Et opsigtsvækkende konceptKampagnen blev et samtaleemne i fødevareindustrien, og mange messekunder bemærkede den anderledes kommunikation, som blev opfattet som både venlig og i øjenhøjde.
Kontakt os og hør mere om vores andre interessante cases.
Vi er helt nede på jorden – på 5. sal i filmbyen. :-)
bottom of page