Fagord – hjælp og tips til marketingafdelingen
Det fyger som regl om ørene med fagtermer og forkortelser i kommunikationsbranchen; SEO, SEM, SEA, BTB, BTC, Influencer, SoMe, Omnichannel, Insights CMYK, prepress etc.
Har du også oplevet en enkelt forkortelse eller teknisk fag-term, som indimellem med fordel kunne genopfriskes, så har vi lavet denne lille liste til jer, som hjælp til en travl hverdag i marketingafdelingen. Flere kommer på og du er meget velkommen til at skrive hvilke ord vi mangler på listen.
A
Ascender / Descender
Ascenderen er den del af et småt bogstav, der strækker sig over midterlinjen af en skrifttype (x-højden). På den anden side er descenderen den del af et bogstav, der strækker sig under skrifttypens basislinje.
Adobe After Effects
Softwareprogram til redigering af film.
Adobe Illustrator
Et softwareprogram baseret på vektorgrafik anvendes f.eks. til illustration, logo og emballagedesign.
Adobe InDesign
Softwareprogram der bruges til rentegning og placering af filer fra programmer som f.eks Illustrator eller fotos fra programmet Photoshop.
Adobe Photoshop
Softwareprogram til billedbehandling af fotos.
A-formater
A0: 84,1 x 118,9 cm
A1: 59,4 x 84,1 cm
A2: 42 x 59,4 cm
A3: 29,7 x 42 cm
A4: 21 x 29,7 cm
A5: 14,85 x 21 cm
A6: 10,5 x 14,85 cm
Akustikplader
Plader som f.eks er perforede til at optimere lydbillede i rum. Der kan f.eks. printes foto på disse.
Algoritme
Ordet ”algoritme” på græsk: ”arithmos”, på dansk ”tal”. Begrebet dækker over processen, hvor en computer benyttes til at løse et specifik opgave. Algoritmer har en større betydning for folks færden på internettet, end mange er klar over. Algoritmer er f.eks. bestemmende for, hvad du ser på sociale medier og hvilke hjemmesider eller online markedsføring du bliver eksponeret for.
Analog kopi
En analog kopi er en kopi af en fysisk kopi, print eller original.
A-skilt
Udsalgsskilt med plads til plakat på for- og bagside. Anvendes typisk udenfor butikker.
Augmented Reality
En digital interaktiv oplevelse som kombinerer realbillede og compoutergenerede filer i enten 2D eller 3D.
B
Bannere
Digitale filer som kan indeholde tekst foto eller film og som kan være interaktiv med linkknap til hjemmsider. Det kan også være fysiske bannere som kan benyttes på f.eks, byggestilladser, hegn etc.
Beskæring (bleed)
Filer hvor trykket går kant, skal som oftest gå 3mm. udover formatet på alle sider.
Billedmanipulation
Elektronisk ændring af indscannede billeder. F.eks. i forbindelse med
Sammenkopiering eller farveændringer.
Bleed
Det printede område udover beskæringen, se også beskæring.
Booklet
Betegnelse for lille folder.
Brand awareness
Brand awareness eller "brandbevidsthed" er et begreb som betyder i hvilken grad, folk er i stand til at huske og genkende dit brand. Den har to komponenter: brandgenkald, som måler, hvor godt brandnavnet er forbundet med en produktkategori, og brand recognition (brandgenkendelse), som er, når en forbruger genkender brandet ved dets karakteristika (f.eks. en virksomheds logo eller brandfarver). Brandbevidsthed omfatter dog mere end dets komponentdele. Brandbevidsthed udgør en situation, hvor kunder kan se dit brand eller produkt og vide, at du giver den bedste løsning på deres problem.
Brand positionering
Brandpositionering er måden, hvorpå du differentierer dig fra dine konkurrenter, og hvordan forbrugerne identificerer og forbinder sig med dit brand. Den består af de nøgleegenskaber og værdier, der er synonyme med din virksomhed. Brandpositionering kan formidles gennem forskellige midler, herunder tone og stemme, visuel design og den måde, din virksomhed repræsenterer sig selv på både personligt og på sociale medier.
Brandhæmmende
Certificerede materialer, stof eller folie, der er behandlet, så materialet opnår en brandhæmmende effekt. Bruges især på messearealer eller POS materiale.
Bukkestreg
En smal rille i papir eller karton, der sikrer korrekt falsning af kraftigere materialer. Produceres med rillehjul eller med et metalbukkejern.
C
CAC
Customer Acquisition Cost er præcis, hvad det lyder som — det er omkostningen forbundet med at omdanne en lead til en kunde.
Churn rate
Churn rate er en måling, der bruges til at beregne kundeholdbarhed og er betydningsfuld for virksomheder med løbende indtægter. Den hjælper virksomheder med at identificere, hvor mange kunder de mister i en given tidsperiode.
For at beregne churn rate dividerer du antallet af tabte kunder i en tidsperiode med antallet af kunder, du havde i begyndelsen af tidsperioden.
Clickbait
En overskrift hvis primære formål er at skabe opmærksomhed og lokke seeren til at se mere og i sidste ende lokke målgruppen til en handling, dette kunne være et klik for at læse mere.
CLV
Customer Lifetime Value er den forudsagte nettofortjeneste forbundet med den fremtidige relation til den kunde. For at beregne CLV: divider kundeomsætning-bruttomargin med churn rate.
CMYK
En engelsk betegnelse for de fire farver, der anvendes til 4-farvetryk: cyan, magenta, yellow og key-color (sort). CMYK benyttes til at trykke billeder som består at små punkter, såkaldte raster.
CMYK er det oftest benyttede system indenfor tryk og print. Alle farver inden for CMYK skalaen angives med procentuel blanding af farverne.
F.eks. vil en klar rød bestå af: Cyan=0%, Magenta =100%, Yellow=100%, blacK=0%.
Coated papir
Overfladebehandlet papir. Det modsatte af ubestrøget papir som har et blødere udtryk. Det coatede/bestrøgede papir har en overflade som kan være poleret med kridt og derfor mere glat. Som en tommelfingerregel har uncoated/ubestrøget papir den højeste stivhed/bulk og det uncoatede/ubestrøgede papir er mere porøst og vil opsuge mere af blækket.
Contextual marketing
Contextual marketing er en strategi, der styres af adfærd og forhold omkring dine marketingindsatser, så alt indhold er relevant for personen, der modtager det. For at levere kontekstuelt relevant information er det nødvendigt at forstå køberpersonaens psykografi for at vide, hvordan man skal tale til dem, og hvilket indhold der vil resonere med dem. Wunders er i al beskedenhed specialister i denne strategi.
Cookies
En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din computer. Cookies kan indeholde tekst og tal, fx datoer. Cookies bruges til, at websitet kan gemme specifikke oplysninger hos brugeren, således at websitet senere kan genkende brugeren eller indlæse disse oplysninger.
CPL
Cost per lead (CPL)
Cost per lead henviser til beløbet brugt på at skaffe en lead. Denne omkostning vejer tungt ind i CAC. Den mest almindelige anvendelse af cost per lead findes i betalt annoncering, hvor der er en direkte sammenhæng mellem det beløb, du bruger på f.eks. Google Ads, og antallet af leads, du genererer fra den udgift.
Cropmarks
Cropmarks er Skæremærker på engelsk, udtrykket benyttes i engelske programversioner. Kaldes også for cutmarks. Se mere under "skæremærker".
CSR
CSR (Corporate Social Responsibility) betegnes også samfundsansvar, social ansvarlighed, bæredygtighed eller tredobbelt bundlinje. CSR handler kort fortalt om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund.
CTA
CTA er en forkortelse for Call to Action. En Call to Action er en opfordring til at tage en nærmere bestemt handling, f. eks. Læs mere, Køb her, Tilmeld dig, Kontakt os etc.
Customer Journey
På dansk kunderejse. Begrebet stammer fra marketing og beskæftiger sig med kundens eller den potentielle kundes rejse med virksomheden og brandet. En Customer Journey er den samlede sum af oplevelser som dine kundeemner eller leads udsættes for når de interagerer med virksomheden. Det kan både være ved søgning af information eller ved køb/salg,
D
Decender
Descenderen er den del af et bogstav, der strækker sig under skrifttypens basislinje. Ascenderen er den del af et småt bogstav, der strækker sig over midterlinjen af en skrifttype (x-højden).
Desk Top Publishing – DTP
Grafisk opsætning, rentegning mm.
Digitaltryk i farver eller sort/hvid
Digital printproduktion på moderne printere. En videreudvikling af farveprint.
Digitalt arkiv
Digital opbevaring af tegninger, tekst m.m.
Digitalt udbud
Digital tilbudsafgivelse. Anvendes i byggebranchen. Udbudsmateriale hentes på internettet af tilbudsgiver. Tilbud afleveres ved at uploade tilbudslister via Internettet.
Display annoncer
Google Displayannoncering er bannerannoncering i form af bannere på internettet med billeder og tekster, hvor man f.eks. kan formidle salgsbudskab eller anden kommunikation. Banneret skan både være atatisk som et billede med tekst og være med bevægelig grafik eller er et videobanner, sidstnævnte dog ikke på alle medier. Se også Responsive display annoncer.
Distribution
Fordeling af digitale opslag på sociale medier eller fysisk distribution af magasiner, aviser etc. Indenfor sidstnævnte, dækkende forsendelse, pakning og udbringning af fysiske print.
DPI
Dots per inch eller punkter per tomme. Digitalprint/tryk kræver 200 - 300 dpi og storformat, Inkjetprint samt sort/hvid kopier kræver 100 dpi. Det gælder for billeder i størrelsen 1:1.
Dummy
Prototype eller prøveeksemplar på et grafisk arbejde som kan være en emballage, en bog eller brochure i det korrekte format, papirtype og indbinding. Indeholder hovedsageligt blanke sider. Bruges typisk som håndgribeligt eksempel over for kunder.
E
Efterbehandling
Alle former for efterbehandling af print. Fra indbinding, lakering, laminering til opklæbning eller skæring.
Engagement
Det at være interesseret, optaget eller følelsesmæssigt involveret i noget eller nogen. Et udtryk som benyttes indenfor sociale medier eller hjemmesider beskrivende en handling.
Engagement marketing
Engagement marketing er brugen af målrettede kundeinteraktioner. Man kan f.eks. efter analysering af solde data indenfor forbrugeropførsel, skabe meningsfuld content og oplevelser som vækker ønskværdige følelser hos målgruppen og i sidste ende skaber en interaktion – en handling.
Enke / Widow
En enke er i typografisk betydning, det sidste ord i et afsnit der står alene nederst i spalten på samme side. Er ordet placeret på den efterfølgende side betegnes denne som en horeunge, på engelsk en Orphan.
Eps fil
Encapsulated Postscript fil
Filtype og filformat der bruges til digitale fotos eller tegninger. Anvender vektor- og pixelbaserede filer.
F
Facebook pixel
En facebook pixel er et stykke kode, som sættes ind på en given hjemmeside og som sender data til facebook, hvis der er givet permission. Sporingen muliggør bl.a. digitalt målrettede annoncer til den besøgende på hjemmesiden og endvidere skaber det mulighed for måling af besøg på hjemmesiden fra digitale SoMe kampagner.
Facility management
Betegnelsen for at en ekstern leverandør overtager arbejdsopgaver og skaber en mere optimal printløsning til opgaven.
Facon skæring
Udskæring af print efter stands eller anvisning.
Fals
Papir som er foldet eller knækket med eller uden bukkestreg.
Farveprint
Digital printproduktion på moderne printere i 4 farver.
Filt
100% polyester. Anvendes til måtter eller tæpper med skridsikker bagside.
Folder
Print eller tryksag med kun et ark, der er falset.
Flyer
Generel betegnelse for prisbilligt print, tryksag eller hand-out. Typisk kun et ark i A5 eller A6 med tryk på én eller begge sider. Flyeren er ikke falset.
Folieskæring
Konturskåret folie.
Forretningsudvikling
Generelt udtryk for organisationens opgaver og processer, der omhandler planlægning og støtte af implementering af virksomhedens portefølje af vækstmuligheder.
Fortryk
Fortrykte ark anvendes især indenfor print. Man fortrykker f.eks. special logofarve på papir. Herefter tilprintes varierende tekst. Bruges i forbindelse med brevpapir, visitkort, manualer, printede nyhedsbreve m.m.
Fritlægning
Fjernelse af baggrunden bag et objekt på et foto.
FTP Server
File Transfer Protocol. Server med adgangskode som benyttes til udveksling af datafiler.
G
GDPR
General Data Protection Regulation. På dansk "Databeskyttelsesforordningen". Som de nyeste fælles EU-regler for databeskyttelse, gælder de for behandling af oplysninger om personer, som foretages af private virksomheder, organisationer, foreninger, offentlige myndigheder mv.
Glittet
Papirbetegnelse. Ved friktion under tryk glittes papir, så det får glat overflade. Når det er glittet, er det blevet bestrøget, før det slibes. Jo mere man sliber/kalandrerer papiret, jo blankere bliver det.
Gramvægt
Angiver et ark papirs vægt i gram pr. m2. Et typisk brevpapir el. kopipapir er 80-90 g.
Gloss coated
Se Glittet.
Gulvreklame
Gulvreklame som oftest benytter i detailbranchen til fremhævelse af et budskab eller for at skabe blikfang.
H
Handout
Amerikansk udtryk for en flyer eller merchandise, der uddeles til slutkunder.
Horeunge
En horeunge er – i typografisk betydning – det sidste ord af et afsnit fra den forrige side der står alene øverst på efterfølgende side. Ja, det lyder ikke ret pænt! På engelsk en Orphan. Er ordet kun placeret for sig selv i en spalte på samme side betegnes dette som en enke.
Widows (Enker) og horeunger
En enke er et enkelt ord fra en udgangslinie som er placeret for sig sev nederst i en spalte. På engelsk betegnes dette som en Widow (en enke). Er udgangsordet placeret ikke blot for sig nederst i spalten med øverst på næste side betegnes det som en horeunge (på engelsk en orphan)
HQ digitaltryk (High Quality)
Det digitale tryk som er en tilnærmelse til offsettryk. Er typisk baseret på papir på rulle frem for ark. Har samme anvendelsesområder som digitaltryk, men kan endvidere produceres på mange typer materiale. til bannere, fler fløjede brochurer, plakater mm.
Hæfter
Flersidet print eller tryksag med hæfteklammer i ryggen. Slutformat: F.eks. A5, A4, A3 mm.
Hæfter m. klamme
Se øjeklammer.
I
ICC-profil
En defineret farvekonvertering eller en enheds farvetekniske egenskaber. Profilen gør at man kan tilpasse farverne så de bliver så optimale som muligt på den enkelte enhed. Kan f.eks. være FORGRA27.
Idé og koncept
Idéer er generelt mere abstrakte og udefinerede i deres karakter. De fungerer som indikationer eller fornemmelser om muligheder eller problemer og har et bredt løsningsrum. Idéer er ofte for ukonkrete til at blive direkte omsat til produkter eller tjenester. De er nyttige i tidlige stadier af innovationsprocessen, hvor man udforsker forskellige tilgange til en problemstilling eller mulighed. Hvis målet er kundeloyalitet kan idéen f.eks være et loyalitetsprogram, der er dog ikke form på idéen endnu.
Koncepter, derimod, er langt mere konkrete og specifikke i deres natur. De repræsenterer klare løsningsforslag, hvor det er tydeligt, hvordan de skal realiseres. Koncepter opererer inden for et snævrere løsningsrum, der involverer finjustering, indsigter og kvalificering. De er mere sårbare over for modstand, da de er mere fastlåste i deres tilgang til at løse en bestemt opgave.
Sammenfattende kan man sige, at idéer er velegnede til at udforske forskellige tilgange og værdiforslag i tidlige innovationsfaser, mens koncepter er mere velegnede til at teste og få feedback på konkrete løsningsforslag i senere stadier af innovationsprocessen.
Inkjetprint
Print i sort/hvid eller farver i en bestemt banebredde og kan printes på ruller til en uendelig længde.
Insight
En indsigt om målgruppens følelser og tanker om produktet som
er interessant i forhold til kunderejser og kommunikation.
J
Jpeg
Filformat til komprimering af højtopløste fotos.
K
Kachering
Belægning af tryksag med en tynd polypropylenfolie. Kacheringen bevirker at tryksagen får en smudsafvisende plastagtig overflade.
Kapaplader
Letvægtsplader af skum til opklæbning af f.eks skilte.
Karton
Konstruktion af flere lag papir som derved øger papirets tykkelse og styrke.
Klistermærker
Udstansede mærker med klæb på bagsiden.
Kommunikation
Ordet kommunikation kommer af latin communicatio (’meddelelse’) og af communicare (’udveksle meddelelser, gøre fælles, dele med nogen’), som er afledt af ordet communis (’fælles’). Kommunikation er alt fra spædbarnets gråd til virksomheder organisationer eller politikeres udtryk i ord, billede eller handling.Indenfor markedsføring kan kommunikation tage mange former og er mediemæsigt optimeret i forhold til målgruppe og budget. Rammes mange medier på tværs betegnes det som omnichannel kommunikation. Se dette.
Kommunikationsstrategi
En strategi som skal sikre at virksomheden eller organisationen når sine kommunikationsmæssige mål. Kommunikationen bør fastholde virksomhedens eller organisationens image i henhold til den definerede målgruppe, idegrundlag, værdier og vision. En kommunikationsstrategi kan sætte rammerne for den daglige eller langsigtese kommunikation i virksomheden i forhold til interessenter. Den beskriver mere mål, værdier og arbejdsgange end fx en kommunikationplan, der beskriver det konkrete arbejde.
Koncept
Et koncept repræsenterer en klar løsning. Et forslag, hvor det er klart, hvordan en idé skal realiseres. Ideer er velegnede til at udforske forskellige tilgange og værditilbud i de tidlige innovationsfaser, mens koncepter er mere velegnede til at teste og få feedback på specifikke løsningsforslag i senere faser af innovationsprocessen.
KPI
KPI – Key Performance Indicators bruges til at spore fremskridt mod marketingmål. Ved at sætte de rigtige KPI'er for din virksomhed kan du kontinuerligt evaluere præstationer og foretage justeringer for at optimere din marketingstrategi. Se også LPI. Leading performance indicators (LPIs) og tactical performance indicators (TPIs) kan hjælpe dig med at forstå, hvilke specifikke bestræbelser der skubber dig mod dine mål.
Kuvertering
En manuel eller maskinel proces hvor et brev, tryksag mm. indstikkes i kuvert.
Kunderejse
Begrebet stammer fra marketing og beskæftiger sig med kundens eller den potentielle kundes rejse med virksomheden og brandet. En Customer Journey er den samlede sum af oplevelser som dine kundeemner eller leads udsættes for når de interagerer med virksomheden. Det kan både være ved søgning af information eller ved køb/salg,
L
Labels
Generelt udtryk for udstansede, hvide klistermærker i diverse formater. Labels er som regl opsat på et A4 ark til print i egen printer og/eller fortryk af f.eks. firmanavn, logo etc. Se også klistermærker.
Laminering
Folie der beskytter tryk- og printprodukter. Giver samtidig en blank eller mat plastfinish.
Laminering, varm
Der benyttes et laminat, der ved opvarmning og valsepres smeltes fast til trykarket. Der kan kun varm lamineres på begge sider. Kan være både mat eller blank.
Layout
Layout er arrangementet og organiseringen af visuelle eller tekstuelle elementer inden for en given flade eller ramme, såsom en trykt side, webside, plakat eller skærm. Det indebærer placeringen af billeder, tekst, grafik, farver og andre designelementer for at skabe en harmonisk og æstetisk tiltalende komposition.
Layouts bruges i grafisk design, webdesign, trykte medier og andre visuelle medier for at præsentere information eller budskaber på en struktureret og effektiv måde. Et veludført layout tager hensyn til både æstetik og funktionalitet for at opnå det ønskede visuelle indtryk og lette forståelsen af indholdet.
Det er vigtigt at bemærke, at layoutfasen normalt ikke er med præcise tekster, da dette normalt hører til i den efterfølgende rentegningsfase, hvor dokumentet klargøres ud fra de tekniske detaljer og specifikationer.
Limindbinding
Indbindingsmetode hvor bladene i en bog renskæres langs bagkanten. Fræses og limes.
Lookalike audience
Målgruppe som ligner den eksisterende målgruppe på sociale medier. En spejling af målgruppe.
Lorem ipsum
Lorem Ipsum er simpelthen fyldetekst, der bruges af designindustrien. Den bruges som pladsholdertekst i en layout og har en mere eller mindre gennemsnitlig fordeling af bogstaver, hvilket får det til at se ud som læsbar engelsk.
LPI
Leading performance indicators (LPIs) og tactical performance indicators (TPIs) kan hjælpe dig med at forstå, hvilke specifikke bestræbelser der skubber dig mod dine mål. Se ogå KPI.
Løbegang
Løbegang der er syet i toppen og/eller bunden af stofbaner til ilægning af rør/stænger – så banneret derved kan hænges op. På presenninger og netbannere svejses løbegangen.
Løsblade
Løsark med tryk eller print på 1 eller 2 sider.
M
Macintosh, Mac
En computer fremstillet af apple som fortrækkes i den grafiske industri.
Messingøjer
Øjer af messing stål eller plast i forskellige diametere som benyttes til islåning
i bannere.
Meta description
Meta description er en vigtig detalje i SEO, der vises under Title Tag i Google søgeresultater. Det er vigtigt at have en præcis og relevant beskrivelse for at undgå høj "bounce rate" og få brugere til at forlade siden. En fyldigere beskrivelse øger også synligheden i søgeresultaterne og tiltrækker flere besøgende.
Metallister
Metalskinne der monteres i top og bund på bannere.
Monocolor
1 farvet kopi, udtryk for tryk eller kopi i en farve. Betyder én ren farve.
Motivmåtter
Måtter med print. Bruges typisk i butikker.
N
Nyhedsbrev
Et brev som en virksomhed eller organisation publicerer digitalt eller analogt. ordet er en anelse outdated og andre udtryk foretrækkes i dag som f.eks VIP news eller Først til mølle nyheder.
O
Offset
Trykmetode hvor tryk overføres fra en plade til en gummidug som derefter overføres til papiret.
Omnichannel kommunikation
Omnichannel marketing dækker den koordinerede kommunikation, hvor virksomheder eller organisationer skaber en sammenhængende kundeoplevelse på tværs af fysiske og digitale kanaler.
Omslag
Omslag som oftest trykt på karton eller på en relativ høj gramvægt.
Ophængsskinner
Se metallister, multihanger, minihanger, rundjern og løbegang.
Opklæbning
Der kan opklæbes print på flere forskellige typer plader afhængig af anvendelse. Mest anvendt er opklæbning på skumplade (letvægtsplader), skiltekarton, træ eller plast f.eks. PVC med laminering.
Oplag
Udtryk for hvor mange styk, der printes eller trykkes af hver original.
Opløsning
Et pixelbaseret billedes opløsning måles i den digitale enhed ppi (pixels per inch). Som hovedregel skal et billede til offsettryk være 300 ppi og en billedfil til web 72 ppi.
Organisk opslag
Det organiske indhold på sociale medier, f.eks Facebook eller linkedIn refererer til de opslag, som I publicerer (poster) inde på jeres virksomhedsside og som ikke har et betalt budget bag sig. Dvs. at det er opslag med content, der er lagt ud via virksomhedssiden gratis.
Original side
Originalen er den eller de sider, der skal printes/trykkes. F.eks. en 48 siders bog=48 originalsider.
Outsourcing
Aarbejdsopgaver som lægges ud til ekstern leverandør.
P
Pasning
Den måde et flerfarvetryk er trykt så farver passer nøjagtigt ind til eller oven på de andre.
Perforering
Stiplet gennemskæring af papir. Bruges til afrivning af kuponer, f.eks. girokort eller kouponner etc.
Portfals
Papiret foldes ind mod midten fra både venstre og højre side, så folderen derved åbnes som en port.
POS
En forkortelse for Point of sale materiale eller situation.
Posters
Engelsk begreb for plakater som generelt benyttes. Typisk fra A3 og opefter.
Posterscreen
Et komplet displaysystem med metalskinne i top og bund. Kan være 2-sidet, så der kan monteres 2 print på samme stativ.
PPI
Pixel pr. inch. Som måleenhed for mængden af digitaliseret information/ opløsning i det digitale billede.
Prepress
Grafisk arbejde der ligger før tryk: Grafisk arbejde inkluderer layout, filmarbejde, opsætning, scanning m.m.
Preprint
Identisk med Prepress bortset fra at arbejdet efterfølgende printes i stedet for trykt.
Print
En digitalt printet kopi: Input sker digitalt frem for analogt. Se også analog kopi.
Printformat
Det specifikke format et print bliver printet i.
PDF
Portable Document Format. Formatet benyttes til at komprimere forskellige typer dokumenter. Fordelen er, at man kan ”låse” dokumentet, så det ikke kan redigeres, eller lægge forskellige egenskaber i filen, der gør den egnet til den specifikke opgave, f.eks indeholdende en formular eller en digital signatur.
Pixel på facebook
En facebook pixel er et stykke kode, som sættes ind på en given hjemmeside og som sender data til facebook, hvis der er givet permission. Sporingen muliggør bl.a. digitalt målrettede annoncer til den besøgende på hjemmesiden og endvidere skaber det mulighed for måling af besøg på hjemmesiden fra digitale SoMe kampagner.
Pixels
Et digitalt fotoformat består af pixels, hvis størrelse afhænger af opløsningen: dpi.
Pixels er små firkanter i forskellig farve, som sammen danner et digitalt billede.
Plotfiler
Plot-fil er et låst format af en DWG-fil. Et printsikkert AutoCad format. Kan ikke umiddelbart åbnes og læses i AutoCad.
Portfals
En måde at false (at bukke) en brochure så den åbner på midten som en port.
PPC
Pay Per Click, på dansk betyder betaling pr. klik. PPC-marketing bruges som en afregningsmodel, hvor annoncøren betaler hver gang, der klikkes på en annonce. PPC anvendes i forbindelse med online annoncering, hvor det oftest er i forbindelse med annoncering i søgemaskiner som f.eks. Google.
Purpose-driven marketing
På dansk formålsdrevet markedsføring. Begrebet dækker over en strategi benyttet af firmaer eller organisationer for at skabe opmærksomhed for en social sag. Det kan også være et formål på andre planer, det kan vi fortælle dig meget mere om live.
Q
QuarkXpress
Grafisk rentegningsprogram som ikke benyttes mere i den grafiske branche.
Quick screen
Display system med standardprint på bl.a. UV Inkjet hvid film
R
Raster
Små punkter eller prikker som trykt i CMYK benyttes til at trykke billeder i farver.
Rentegning
Færdig opsætning af tekst, grafik og billeder efter layout/skitse samt klargøring af originaler til reproduktion ud fra de tekniske detaljer og specifikationer. I rentegningsfasen førdiggøres dokument med de præcise tekster.
Responsive
At være Responsive er, at man tager handling til nogen eller noget. Der ønskes som regel en hurtig eller positiv respons, men det kunne være et negativt respons, hvis det f.eks. er en holdningskampagne eller en græsrodsbevægelse. Indenfor hjemmesider er det et udtryk for at hjemmesiden har optimeret visning, det vil sige ændrer udtryk til mobil eller tablet form i forhold til visningen på en computer. Faktisk burde hjemmesidedesignet ændre udtryk fra mobilvisningen, da vi i dag kommunikationsmæssigt handler ud fra devisen – Mobile First.
Responsive display annoncer.
Responsive displayannoncer justeres automatisk i størrelse, udseende og format, så de passer til mange forskellige annoncepladser. Der kan uploades forskellige aktiver (billeder, overskrifter, logoer, videoer og beskrivelser) i Google Ads hvor der herefter vises den optimale kombination og størrelse af aktiver i annoncer på tværs af websites, apps, YouTube og Gmail.
Se også support.google.com.
Responsiv søgeannonce
En tekstannonce som oftest vises i øverste del af browservindue ,om det er på mobil eller på computer. Annoncerne udbydes bl.a. af Google som en vigtig del af forretningsmodellen sammen med f.eks. display annoncer.
Annoncetypen kan tilpasses, så potentielle kunder får vist mere relevante budskaber. Når der oprettes en responsiv søgeannonce, angives flere forskellige overskrifter og beskrivelser, hvorefter Google Ads automatisk tester forskellige kombinationer for at finde ud af, hvilke der er mest effektive. Tjek evt. Google support
Retargeting
Også remarketing. Begrebet benyttes især på Google Ads. Når du bliver ramt af en annonce fra f. eks. en virksomheds hjemmeside, du tidligere har besøgt. Retargeting er yderst effektivt da det rammer en målgruppe som tidligere har vist interesse for emnet.
RGB farver
Betegnelse for de tre farver der anvendes til skærmvisning: Rød, grøn, blå.
ROAS
ROAS er en forkortelse for det engelske begreb “Return on Advertising Spend”. På dansk “afkast af markedsføringsomkostninger” og er en måde at måle effektiviteten af en reklamekampagne.
Roll Up
Generel betegnelse for transportable systemer som trækkes op á la rullegardin. Typisk 80-100 cm i bredden og 180-215 cm i højden.
Spam
Foruden at være en forkortelse af ”spiced ham” en krydret skinke, er SPAM i en markedsføringskontekst en irrelevant mail sendt til et større antal modtagere, som ikke har interesse i at modtage mailen. Det kan f. eks. være fra en købt liste med mailadresser, som der sendes indhold til uden, at have en tilladelse – en permission. Dette er jf. markedsførinmgsloven ulovligt og er strafbart.
Rygge
Udtryk der bruges ved produktion af ringbind eller bøger.
Rækkevidde
Rækkevidde for opslag er antallet af personer, som har set et opslag mindst én gang.
S
Salgsstrategi
Grundlaget som et salg udføres på. Strategien definerer hvordan man vil opnå det optimale salg, fx gennem forskellige salgskanaler, det kan f.eks. være baseret både digital salg som hjmmesider eller fysiske butiukker.
Scanning
Digitalisering af originalmateriale der kun findes i analog form. F.eks. fotografier eller grafik.
SEA
SEA er en forkortelse for ”Search Engine Advertising”, og betegnet PPC eller Pay-Per-Click. Det er reklame på Google eller andre søgemaskiner for en specifik hjemmside. Annoncerne hedder “Ad Results” og disse er placeret på toppen og til højre af organiske søgninger.
Selvklæbende folie
Anvendes med og uden print, skåret eller ikke skåret. Udskårne tekster kan anvendes til al form for dekoration, f.eks facadeskilte eller vinduesdekoration.
SEM
SEM står for Search Engine Marketing og er en type markedsføring, der sigter mod at øge søgemaskineresultaterne for et nærmere defineret website. SEM omfatter normalt en række aktiviteter som kan være søgemaskineoptimering (SEO), betalt søgning (PPC eller SEA) og linkbuilding.
SEO
En forkortelse for ”Search Engine Optimization”, der på dansk betyder søgemaskineoptimering, Ssøgemaskineoptimeringhar det formål at optimere en hjemmeside på søgemaskiner, der for eksempel omfatter Google og Bing.
Skiltekarton
Pap i tykkelser mellem 2-5 mm
Skumplader
Se Kapaplader.
Skæremærker
Mærker der indsættes i layout for at trykkeriet kan skære det grafiske arbejde præcist ud fra større ark.
Skæremærker kaldes også for "cropmarks" og "cutmarks" på engelsk.
Se mere om skæremærker, klik på "spørgsmål og svar".
Solvent print
Print i serigrafiske farver på en lang række materialer som f.eks. folie, presenning, stofbanner m.m. Der kan printes i flere meter i bredden alt efter leverandørvalg.
SoMe
En forkortelse for Social media.
Specialhulning
Huller udover standardhuller på 2 eller 4 stk. Dansk standard passer til ringbind, der normalt forhandles i Danmark. Dvs. målene er 8-8-8, hvilket indikerer, at der er 8 cm fra centrum af hul til centrum af hul. Målene er anderledes i f.eks. US og Sverige.
Spiralindbinding
Indbindingsmetode hvor huller udstanses i venstre side af bogens ark, hvorefter en metal- eller plastspiral monteres på ryggen.
Stand-up card
Print opklæbet på karton 2-3 mm med bagstøtte.
Stofbannere
Anvendes i butikker, på messer, events m.m. Er nemme at rulle,
billige at sende og hurtige at hænge op. Kan leveres i plastposer med ophæng.
Stofbannere minder om roll-ups blot uden foden og holder.
Storformat
Print på store formater.
Syning
Færdiggørelse af bannere. Typisk sammensyning eller syning af fastgørelseselementer m.m.
Spotfarver
Spotfarver betegnes også Specialfarver. Farven kan ikke farvesepareres. Fx en specialfarve, der ikke kan opnås ved 4-farve tryk (CMYK). Spotfarven kan f.eks. være en logofarve defineret som en Pantone-farve (PMS).
Stanseform
Bruges til udstansning af figurer og former på trykarket. Formen er ofte opbygget i krydsfiner, der udskæres ved hjælp af laser-teknik, og isættes knive, som gennemtrænger papiret ved pres.
SWOT analyse
SWOT er ikke noget fra en amerikansk actionfilm, SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats. På dansk: Styrker, svagheder, muligheder og trusler. Et effektivt værktøj til forretningsudvikling eller lancering af nye produkter.
T
Tabloidformat
Avisformat, cirka i størrelsen 39 x 28 cm, for eksempel BT.
TOS
Time spent on Site. Et udtryk for, hvor lang tid en målgruppe har brugt på en given
hjemmeside. Med lidt god vilje kunne forkortelsen også dække tid forbrugt på social medie opslag. Tallet kan ses via Google Analytics. Man kan beregne et gennemsnit ved at tage den totale tid, der er brugt, og dividere med antal sessioner.
Tværformat
Rektangulært mål hvor højden er mindre end bredde. For eksempel A4 tværformat er; 29,7x 21cm.
TIFF
Tagged Image File Format. Et populært komprimeret filformat til pixelbaserede billeder. Den fylder mindre end en EPS-fil.
Trevira 205 g
En tæt vævet stoftype med begrænset gennemskin. Stoffet er brandhæmmende.
Tricot 110 g
Billig stoftype som anvendes til 80 % af alle stofbannere, stoffet fås også brandhæmmende.
TTM
Time to market. En engelsk betegnelse for den tid, det tager at bringe et produkt fra konceptstadie til markedsundersøgelser og produktudviklngog marketing til salgskanalerne.
U
Udstillingssystemer
Generel betegnelse for bærbare/transportable systemer til messer og udstillinger.
Upload
Udtryk for transporten af filer fra egen computer til en anden computer. Kan foregå vide nettet eller ekstern hardidisc. Ex. filer der skal afleveres til produktion. Upload kan bl.a. ske ved hjælp af et FTP program.
Udstansning
Ved hjælp af en stanseform, formskæres emnet. Som supplement til stanseform anvendes digital formskæring, der gør formskæring muligt og økonomisk overkommeligt i små oplag og til dummie produktioner.
V
Variant
Et udtryk for hvor mange varianter en original skal publiceres i. For eksempel: En bog på 20 sider, printet i 4 forskellige sprog. Eksempelvis 20 sidet 4+4 i 4 varianter
Vektorgrafik
Er en grafisk illustration som ikke er i pixels (digital) eller rastereret (tryk). Illustrationen består af kurver med styrende punkter – denne fil vil bevare sin skarphed ved store formater ikke blive uskarp. Illustrationen kan laves om til en jpg, png eller eps fil men derved pixeleres illustrationen. Filformat vil typisk være en ai-fil, en tif eller en pdf.
W
Widows (Enker) og horeunger
En enke er et enkelt ord fra en udgangslinie som er placeret for sig sev nederst i en spalte. På engelsk betegnes dette som en Widow. Er udgangsordet placeret ikke blot for sig nederst i spalten, men øverst på næste side betegnes det som en horeunge, på engelsk en orphan. Ja, det lyder ikke ret pænt, men det ser heller ikke ret flot
ud...
Word-of-mouth marketing (WOM)
Word-of-mouth marketing (WOM) er mundtlig eller skriftlig anbefaling af en god eller tjeneste fra en tilfreds kunde (eller evangelist) til en potentiel kunde.
X
X-højde
X-højden refererer til afstanden mellem basislinjen og midterlinjen for små bogstaver i en skrifttype. Ved bogstaver som går højere op som f.eks. "h" betegnes afstanden overlængde og ved bogstaver som går under basislinien betegnes afstanden underlængde.
Z
Zig-zag fals
Når en tryksag foldes som en harmonika.